Camilla har arbejdet på Bispebjerg Hospital i 12 år. Hun brænder for sit fag. For relationerne. For patienterne. Og for sine kolleger. Men én ting bekymrer hende mere og mere: pensionsalderen.
“Der er LANG tid til pension. Og det er ærgerligt, at den bliver sat op. For jeg kan allerede nu se, hvordan nogle af mine kolleger kæmper med at følge med. Det skræmmer mig. Jeg vil ikke være én af dem, der bliver slidt ned og må gå fra arbejdslivet med smerter i kroppen,” siger Camilla.
En hverdag med tempo og pres
Camillas arbejdsdag er travl. Tempoet i dagvagterne er højt. Hun jonglerer mellem opgaver, patientkontakt og sparring med kolleger. “Det kræver overblik og omstillingsparathed. Og det bliver ikke nemmere med alderen,” fortæller hun.
Oveni kommer de skiftende vagter – fra dag til nat – som slider på søvnen og helbredet. “Jeg sover dårligt. Og jeg mærker trætheden mere nu end tidligere.”
Camilla peger på, at mange af hendes kolleger lykkes i arbejdet, fordi de trækker på hinandens erfaring og fællesskab. “Det er mine kolleger, der holder mig oppe. Vi løfter i flok.”
En pensionsalder, der skal kunne mærkes – ikke frygtes
Camilla vil gerne kunne holde til jobbet hele vejen. Hun ønsker at slutte arbejdslivet på en værdig måde – ikke som en nedslidt skygge af sig selv.
“Når jeg går på pension, vil jeg stadig være funktionsdygtig. Jeg vil kunne rejse. Være der for mine børnebørn. Det må være målet,” siger hun og tilføjer: “Men det kræver, at vi får en retfærdig pensionsalder og trygge seniorordninger.”
Et arbejdsmarked, der også er for seniorer
For Camilla handler det ikke kun om en bestemt pensionsalder. Det handler om muligheder. “Vi skal kunne skifte funktion i løbet af livet. Beholde de erfarne kolleger – uden at de slides op.”
Hun drømmer om et arbejdsmarked, hvor man som senior får lov til at bidrage på den måde, man kan – og ikke presses ud. “Hvis vi mister de erfarne kræfter, mister vi også kvalitet og tryghed. Og det går ud over alle – også patienterne.”
Et opgør med uretfærdigheden
Camillas historie er ikke enestående. Den afspejler tusindvis af lønmodtageres bekymringer. Mange har haft et langt og krævende arbejdsliv. De fortjener ikke en pensionsalder, der hele tiden bliver skubbet længere væk. De fortjener en tryg og retfærdig pension.
Derfor siger jeg klart: Det er tid til at ændre kurs. Vi har ikke råd til, at flere bliver slidt ned. Vi har råd til en tryg og værdig tilbagetrækning for alle. For dem, der bygger vores velfærd op – hver eneste dag.
