Camilla

Camilla har arbejdet på Bispebjerg Hospital i 12 år. Hun brænder for sit fag. For relationerne. For patienterne. Og for sine kolleger. Men én ting bekymrer hende mere og mere: pensionsalderen.

"Når jeg går på pension, vil jeg stadig være funktionsdygtig. Jeg vil kunne rejse. Være der for mine børnebørn. Det må være målet," siger hun og tilføjer: "Men det kræver, at vi får en retfærdig pensionsalder og trygge seniorordninger."